Kragevej 18, 2900 Hellerup
Boligfind finder lejeboliger på udlejernes egne hjemmesider. Gratis at bruge.
29.800 kr. / md.
Se hele prisen- Størrelse
- 175 m²
- Værelser
- 6 vær.
- Ledig fra
- Ikke oplyst
- Lejeperiode
- 17. mdr
Om boligen
På en rolig, lukket vej i Hellerup finder I denne skønne møblerede familievilla med en spændende planløsning i flere niveauer. Villaen er oprindeligt opført i 1959 og er løbende renoveret med stor respekt for husets arkitektur og oprindelige udtryk. Flere af de klassiske detaljer er bevaret og smukt kombineret med moderne komfort, hvilket giver boligen en helt særlig charme og en elegant retrostil.
Her får I 175 m² bolig samt en flot istandsat kælder, omgivet af en skøn, opvokset have og flere solrige terrasser, der skaber de perfekte rammer om både hverdagsliv og afslapning.
Boligen er indrettet med en naturlig opdeling mellem opholdsrum og soveafdeling, hvilket gør huset særligt velegnet til familien. De store vinduespartier giver et smukt lysindfald, mens den fine havestue skaber en naturlig overgang mellem boligen og haven.
Boligen indeholder: en indbydende entré med gæstetoilet, et funktionelt køkken i forbindelse med den rummelige spisestue samt to lyse opholdsstuer, der giver masser af plads til både familieliv og gæster. Fra den ene stue er der direkte adgang til havestuen, hvor de store vinduespartier inviterer haven helt indenfor og skaber et fantastisk opholdsrum året rundt. Herfra er der udgang til de hyggelige terrasser og den ugenerede have.
På førstesalen finder I husets tre gode soveværelser, hvoraf det ene har walk-in-closet og direkte udgang til en terrasse. Et flot renoveret badeværelse fuldender etagen og understreger husets gennemførte stil.
Den istandsatte kælder rummer et ekstra værelse, som er oplagt til gæster, teenageafdeling eller hjemmekontor, samt badeværelse, bryggers og flere disponible rum med mange anvendelsesmuligheder. Til ejendommen hører desuden en garage.
Kragevej er en attraktiv adresse i Hellerup med kort afstand til Strandvejen, Øresund, Bernstorffsparken, caféer, indkøb og offentlig transport. Området er særligt populært blandt både danske og internationale familier med nem adgang til blandt andet Rygaards International School, Copenhagen International School (CIS), NGG og flere gode daginstitutioner. Samtidig er der kort afstand til København centrum, mens de grønne omgivelser og nærheden til vandet skaber en helt særlig livskvalitet.
Prisvurdering
Ændringer
Området
Kilden
https://www.comforthousing.dk/properties/eksklusiv-familievilla-i-flere-niveauer-paa-lukket-vej/Flere boliger
Lignende ledige boliger