Boligfind

Hvad er et depositum?

Et depositum er det beløb, du indbetaler én gang ved indflytning som sikkerhed for, at du afleverer boligen som aftalt. Det er en post på den første regning, ikke en månedlig ydelse. Pengene er dine og skal som udgangspunkt tilbage, når du flytter.

En post på indflytningsregningen

Når en annonce eller en lejekontrakt nævner «et depositum», er det den klump, der skal betales, før du får nøglen. Det er ikke husleje, og det er ikke aconto til varme og el. Socialministeriet beskriver det som sikkerhed for de udgifter, der kan være, når du flytter: istandsættelse, skyldig leje, varme og lignende.

Udlejer må kræve et depositum på højst tre måneders husleje uden forbrug, jf. lejelovens § 59. Udlejer behøver ikke kræve det fulde beløb, og nogle kræver slet ikke et depositum. Loftet kan ikke rykke over på forudbetalt leje: tre måneder er tre måneder, også hvis den anden post er sat lavere.

Socialministeriet bruger et eksempel med 4.000 kr. i månedlig husleje: tre måneders depositum er 12.000 kr. Oveni kan der stå tre måneders forudbetalt leje og den første måneds husleje, så den samlede første regning bliver 28.000 kr. Aconto og andre tillæg kommer udenom eksemplet.

Et depositum kan ikke «bos op». Du bor ikke for det i opsigelsesperioden. Det er forskellen til forudbetalt husleje. I almene boliger hedder den tilsvarende sikkerhed typisk indskud og følger et andet regelsæt.

Selve begrebet, tilbagebetaling og fraflytning er uddybet i ordbogen om depositum og i guiden om depositum. Tjek beløbet i kontraktens § 4, før du overfører noget.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg altid betale et depositum?

Nej. Loven giver udlejer ret til at kræve det, men ikke pligt. Står der 0 kr. i kontrakten, er der ikke et depositum. Står der mere end tre måneders husleje uden forbrug, er beløbet for højt, uanset hvad kontrakten kalder det.

Se boligerne

Hører til

Loftet og formålet følger lejeloven § 59 og Socialministeriets side «Depositum og forudbetalt leje» (tjekket 12. september 2026). 4.000 kr.-regnestykket er ministeriets eksempel, ikke et markedsniveau. Siden er almen orientering.