Hvad er en rimelig husleje?

To lovlige måder at sætte lejen på

I private udlejningsboliger opført efter 1991 kan parterne som udgangspunkt aftale huslejen frit. For ældre private udlejningsboliger er lejen reguleret i hovedparten af kommunerne. Her beskriver Socialministeriet to principper.

Omkostningsbestemt husleje tager udgangspunkt i ejendommens driftsudgifter: skatter, afgifter, renholdelse, administration, forsikring og hensættelse til vedligeholdelse, plus et kapitalafkast. Afkastet er som hovedregel syv procent af ejendommens offentlige værdi ved vurderingen 1. april 1973. Lejen er altså bundet til ejendommens regnskab, ikke til, hvad naboen i en anden ejendom betaler, eller hvad en ny annonce koster.

Det lejedes værdi er et sammenligningsprincip. Lejen skal svare til, hvad der er almindeligt for tilsvarende boliger i kvarteret — beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand. Principet gælder i kommuner uden den særlige lejeregulering, i små ejendomme (færre end syv boliger pr. 1. januar 1995) og typisk når en lejlighed er gennemgribende moderniseret. Der findes ikke et officielt register over «det lejedes værdi»; huslejenævnet vurderer det ud fra sammenlignelige lejemål.

Det er derfor misvisende at kalde en husleje rimelig, bare fordi den ligner det, der står i aktuelle annoncer. Annoncer kan være fri leje, moderniserede lejemål eller noget tredje. Den rigtige målestok er den regel, der gælder for din kontrakt.

Er du uenig i lejen, er det huslejenævnet i den kommune, boligen ligger i, der afgør, om den overstiger det tilladte. Nævnet kan nedsætte lejen. Det er ikke noget, udlejer eller en portal kan afvise med henvisning til «markedsleje», hvis lejemålet er omfattet af de regulerede regler.

Tjek i kontrakten, hvordan lejen er sat, og om boligen er angivet som gennemgribende forbedret. Læs vilkårene i lejekontrakten, før du skriver under.